Da min mor døde, skulle der ryddes op i hendes bøger. Der var som at sejle ud på et ocean. Greb man ud efter en et holdepunkt i form af en enkelt bog, så ramte det. Hendes håndskrift øverst på titelbladet. Navnet er hendes pigenavn fra før hun blev gift med min far. Året 1956. Måske er bogen købt i England, dengang hun studerede der. Jeg ser hende for mig i efterkrigstidens London, med lyden af hendes stemme for mit indre øre. Forestiller mig hende ung og overgiven til livet.

Næste bog rummer en anden håndskrift: ”Moder, søster, elskte, min kærlighed”. Det må være en bog, som min far har givet til min mor, for den er skrevet af Virginia Wolf, hendes yndlingsforfatter. En stor gave, for de to mødtes i en tid, da en kvinde forventedes at opgive sin egen karriere når hun blev gift. Sådan var hun ikke, og det er han helt med på, syntes min far at ville sige med dedikationen og valget af forfatter. Var det sådan? Hvor må han have elsket hende.

Langt senere har han skrevet til hende i en anden bog. En fra Moesgaard Museum: ”Spildte Guds ord på Balle-Lars”. De er ikke unge længere, de har fået børn, arbejde, forpligtelser. Der har været tab og skuffelser undervejs. Følte min mor at det hele var spildt? Og prøvede min far på at trøste hende? Han citerer et digt om ”at segne på valpladsen ned” som slutter med ”et minde fra en, som kendte dit liv og forstod det”.

De kæmpede med deres kærlighed og alt det, de drømte og ville. Jeg tror det var imellem dem som Sarvig har skrevet det i et kærlighedsdigt: ”Men jeg var aldrig uden for dit ansigts egn”.

Klummen er en af 10 tekster trykt i “Tanker til Året”, udkommet på forlaget Eksistensen, 2023