Kaffeklubben i Lundehus Kirke har åben mandag – fredag fra 10-12. Kaffen er gratis, madder koster 2,50/stk (når man har 2,50).
Nu hvor jeg har været præst ved kirken i godt og vel et år kender jeg efterhånden de fleste, der kommer. Deres historier, deres vaner, det, som de hver især er optaget af. Det er sognet selv, der driver kaffeklubben. Uden ekstra midler eller en social hjælpeorganisation i ryggen. Vi er de rene amatører, og jeg tænker ind imellem at det er mere held end forstand, at det går så godt. “Reglerne” på planchen lavede dem, der kommer i klubben, selv, efter nogle uheldige episoder, der fik grunden til at føles usikker under os. For det meste går det fint. Vi drikker kaffe; snakker om løst og fast, sidder lidt i tavshed.
Det betyder noget, at det er i kirken, det foregår. I Lundehus er alt bogstavelig talt samlet under ét tag. Der er ikke langt fra kaffeklubben ind i foredragssalen eller kirkerummet, og det mærkes. Vi kender hinanden og alle, der kommer i kirken, ved, at kaffeklubben hører til her. Til gudstjeneste om søndagen sidder mennesker af alle slags. I samfundets øjne har vi intet til fælles, vi tilhører samfundsgrupper, der ifølge statistikken ikke omgås, ikke kender hinanden og ikke solidariserer sig med hinanden. Men i gudstjenesten gør vi noget sammen, vi er et fællesskab, fordi vi er til stede, sammen. Og søndag efter søndag viser det sig at fællesskabet bærer.

12. april 2016