Posts tagged Marilynne Robinson

Vand og Helligånd

“Det er det hellige”

Ordene faldt, da Tivolis store springvand skiftede vandformation, lige som vi passerede. Vi drejede alle hovederne ved fornemmelsen af vandets kølighed i luften, og så var det, den 8-årige sagde: ”Det er det hellige”. Jeg bad ham om at uddybe, for jeg vidste faktisk ikke, at han kendte ordet ”hellig”. Nok er han præstebarn, men det er trods alt ikke et emne vi taler om ved middagsbordet. Men, som han forklarede, ”det hellige, det er det som man ikke ser ret tit”.

Jeg synes, han har fat i noget. Som vi gik dér, sidst på eftermiddagen, mætte af oplevelser, solskin, farver og synsindtryk, så skete der noget. Vi standsede op, stod stille og var i et kort øjeblik ét med vandet, der glimtede i solen. Samtidige med os selv.

Vandet

Den amerikanske forfatter Marilynne Robinson er en mester i at beskrive disse situationer, hvor hele det apparat af vaner og tanker, der normalt holder os fast i en kendt virkelighed, i et kort øjeblik forsvinder, og det er som om der i ét nu kun eksisterer en tynd hinde imellem én selv og en anden, strålende verden. Som gennembrud af noget større.

I hendes bog ”Gilead” er det den gamle præst John Ames, der oplever disse glimt, når han ser på sin søn, der leger med vandet i solen. John Ames er blevet far for første gang i en høj alder, og det er i kontrasten mellem det lille barn og den gamle far at sprækkerne opstår. Barnets fortryllede og ubegrænsede verden over for den gamle mands erfaring af livets endelighed. Fordi John Ames er et troende menneske, ser han verden som en gave fra Gud. At der oven i købet er kommet en stor kærlighed og et lille barn ind i hans liv ser han som ren nåde.

Indbrud af kærlighed

Da musikeren Peter Bastian mødte en stor kærlighed i en høj alder kaldte han det et indbrud af kærlighed. Han havde ikke bedt om det. Kærligheden trængte sig ind på hans enemærker, brød ind i det liv, som han egentlig gik og troede, han havde styr på. Med indbruddet af kærlighed kom en ny dimension ind i hans liv. En dimension, der gjorde at han åbnede sig for at se livet som en gave fra Gud, at han åbnede sig for Guds nåde – og blev døbt.

Det hellige

Dåbsvandet, det er det hellige. Vandet er Åndens element. Den gamle John Ames ser vandets velsignelse over alt, uanset om det er børn, der leger at de døber en kat, unge forelskede par, der sprøjter vand på hinanden eller hans lille søn, der blæser sæbebobler op imod himlen. Vi andre oplever det i korte, intense øjeblikke: At livet er ren nåde, at tilværelsen er fuld af Ånd, at vandet er helligt. Man ser det ikke ret tit. Men man ser det.