”Fordi jeg fortjener det” hed det i en gammel kosmetik-reklame. Det var fordanskningen af det engelske ”Because I’m worth it” og reklamen ramte plet. Tidligere tiders fokus på kvinders fejl og mangler blev afløst af en befriende selvsikkerhed: ”Jeg fortjener det bedste, fordi jeg er den, jeg er”, syntes reklamen at sige. Siden har vendingen gået sin sejrsgang. Om det skyldes den gamle reklame, de sociale mediers uudtalte kodeks om at dele sine sejre, og fortie sine nederlag eller noget helt tredje er ikke til at sige. Men både i cyberspace og ”In real life” bliver omtalen af en sejr, en succes eller bare en glædelig eller heldig hændelse ofte mødt med et ”du fortjener det”. Men er det egentlig sandt? En forfremmelse, en lønforhøjelse eller en god karakter er forhåbentlig noget, man har fortjent. I de tilfælde skulle der gerne være en sammenhæng mellem indsats og udkomme. Men hvad med drømmejobbet eller -boligen, de dejlige børn, den nye kæreste. Er det noget, man har fortjent?
Fordi jeg fortjener det
